2024-01-18
Consid markerer en skelsættende flytning til H.C. Andersens Boulevard
Consid fejrede den officielle indvielse af virksomhedens nye kontorlokaler i hjertet af København, som ligger ved siden af det ikoniske Tivoli. Indvielsen markerer en vigtig milepæl i Consids danske historie.
“Vi er virkelig stolte af vores nye lokaler. De afspejler Consids filosofi om at kontoret skal være et behageligt sted at være og føles som et hjem. Vi ser frem til at invitere vores partnere på besøg og afholde mange flere arrangementer her,” siger Michael Lund-Andersen, administrerende direktør for København.
Efter næsten seks måneders intenst arbejde på et midlertidigt kontor, er de over 30 medarbejdere nu stolte indehavere af deres eget kontor.
Consid er kendt for sit fokus på arbejdsmiljø og medarbejdertilfredshed, og derfor er kontorerne en vigtig del af virksomhedens brand.
“De seneste tre år er Consid blevet kåret som Sveriges bedste arbejdsplads, og jeg er helt overbevist om at vores kontorer og atmosfæren hos Consid har haft en væsentlig indflydelse på vores medarbejderes tilfredshed. I København har vi nu et centralt beliggende kontor med en fantastisk udsigt over Tivoli – det bliver ikke mere ‘københavn’ end det,” fortæller Peter Hellgren, CEO for Consid.
At finde det perfekte kontor i Danmark var en udfordring, som Michael Lund-Andersen tog alvorligt.
“Flere af kontorerne i Sverige har konkurreret om titlen ‘Sveriges smukkeste kontor’, så det har helt klart skabt et pres for at finde noget her i København der lever op til Consids standarder. Det synes jeg vi er lykkedes rigtig godt med.”
For Michael Lund-Andersen har den nye adresse en særlig betydning.
“Da jeg var yngre boede jeg faktisk i bygningen, så at være tilbage føles virkelig som at komme hjem igen.”
Ud over indvielsen er der flere succeser at fejre. Målet er at ansætte 40 medarbejdere og opnå en omsætning på 40 millioner danske kroner inden udgangen af 2023.
“Vi har fået en rigtig god start her i København. Vi har allerede ansat omkring 30 medarbejdere med præcis de kompetencer, vi har brug for til at skabe en succesfuld forretning fremadrettet. Vores kundebase vokser, og jeg glæder mig til at se hvor vi står ved årets udgang,” siger Michael Lund-Andersen.